På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Drifter

Ugens kommentar af Michael Svane, branchedirektør DI Transport

I dag samles mere 700 deltagere til den årlige Banekonference.  Det rekordstore deltagerantal vidner om, at jernbanen har en stor tiltrækningskraft. Sandt er det også, at der er meget i spil på baneområdet i Danmark. Signalprogram, Fremtidens Tog, elektrificering, udbudsanalyse, stationsanalyse, Togfonden og udbud af den såkaldte dieselpakke for blot at nævne noget af det, som kaster stor interesse af sig.  

Men der mangler noget set fra min stol. Det er nemlig svært at få øje på fremdriften.  Det er stærkt bekymrende, at der ikke er tegn på politisk vilje til at få truffet beslutninger om væsentlige forhold som blandt andet indkøb af nyt togmateriel m.v.  

Enhver ved, at uforløste drifter skaber problemer. Derfor må det klare budskab til alle ansvarlige politikere i Danmark være, at der nu skabes fremdrift således, at vi kan få truffet de nødvendige politiske valg på helt centrale punkter i forhold til banens fremtid i Danmark.

Alle kender citatet om kønsdriften og jernbanedriften og lidenskaberne.  

Uden at dvæle for meget ved citatet, så vil jeg gerne efterlyse bare lidt lidenskaben på den politiske scene.

 

PUBLISHED: 16-05-2017 LAST MODIFIED: 16-05-2017